Erhvervshus Nord er den lokale erhvervsfremmeaktør og driftsorganisation for de tre erhvervsforeninger i Skagen, Frederikshavn og Sæby, der tilsammen har cirka 550 medlemmer. Erhvervshus Nord løser også erhvervsopgaver for Frederikshavn Kommune.

Vi vejleder virksomheder og iværksættere, igangsætter erhvervsudviklingsprojekter og samarbejder bredt med en vifte af aktører for at fremme det lokale erhvervsliv og beskæftigelsen. 

 

Se Erhvervshus Nords team

Erhvervsservice er aktiviteter som vores infomøder med fagligt indhold og større erhvervsarrangementer som Vækst & Vilje og Erhvervs-Get-Together. Det er facilitering af vores faglige erhvervsnetværk, branding af vores område og interessevaretagelse for vores erhvervsliv. 

Erhvervsudvikling er 1:1 vejledning til den enkelte virksomhed. Sammen laver vi en 360 graders kortlægning af virksomheden, hvor vi identificerer udfordringer og muligheder. På samme måde tilbyder vi uvildig vejledning af iværksættere og giver dem sparring på deres forretningsidé.  Erhvervshus Nord hjælper også virksomheder og iværksættere med at søge støtte fra vækstprogrammer i erhvervsfremmesystemet.

Erhvervsstrukturudvikling er en strategisk og langsigtet udvikling af den lokale erhvervsstruktur med fokus på jobpotentialer. Vi identificerer og styrker centrale værdikæder (hele erhvervsøkonomier) ved at understøtte væksten i eksisterende virksom­heder eller proaktivt tiltrække primære aktører udefra, som skaber jobs og afledte effekter til det lokale erhvervsliv. En primær aktør driver en erhvervsøkonomi, der er større end sin egen, fordi aktiviteterne har betydning for andre virksomheder i værdikæden.