Iværksættervejledning og StartUp Club
I Erhvervshus Nord hjælper vi dig godt på vej og er din uvildige sparringspartner i din virksomhedsopstart. Sammen stiller vi skarpt på din forretningsidé, og du kan også få ekstern rådgivning i StartUp Club
Kom godt fra start med Erhvervshus Nord
Drømmer du om at starte din egen virksomhed? Hos Erhvervshus Nord står vi klar til at støtte dig på rejsen. Vi tilbyder uvildig sparring og vejledning, som hjælper dig med at finpudse din forretningsidé og navigere sikkert gennem opstartsfasen.
Med vores Iværksætterpakke får du en solid start. Vi inviterer dig til et indledende møde på én time, hvor vi sammen skaber et klart overblik over dine muligheder og drømme. Herefter kan du som medlem af Skagen, Frederikshavn eller Sæby Erhvervsforening få adgang til vores StartUp Club.
Som medlem af StartUp Club får du:
- 3 x 1,5 times personlig vejledning af en erhvervskonsulent
- 3 x 2 timers individuel rådgivning hos private specialister, fx revisor, advokat eller marketingekspert
Det siger vores iværksættere om Startup Club
SoYou Marketing

"Jeg sagde "ja" til at et StartUp Club-iværksætterforløb, da man nemt kan stirre sig blind på sin egen forretning og muligheder, som måske ligger lige for næsen af en. Så jeg vil helt klart anbefale andre at benytte sig af tilbuddet."
Rent hjem

"Jeg har været rigtig glad for mit forløb i Erhvervshus Nord. De har hjulpet mig med at skabe kontakt til private rådgivere, som har hjulpet mig meget med de opgaver der ligger udenfor mine kompetencer."
Øl biksen

"Kontakten med Erhvervshus Nord er her stadig, og særligt sparringen med iværksættervejleder Dan Hartmann Johansen har været en stor hjælp. Her blev der arbejdet med tilskudsprogrammet Business Boost, som Øl biksen fik bevilget."


