Gå til hoved-indhold

Stor succes til morgenmøde - synlighed, netværk og erhvervsudvikling

Aktuelt

I morges var over 40 deltagere samlet til et spændende og lærerigt go’morgenmøde i Erhvervshus Nord. Temaet var LinkedIn,

og hvordan man som virksomhed og privatperson kan bruge platformen til at styrke sin synlighed og skabe stærke relationer.

Deltagerne kom fra vidt forskellige brancher. Der var skohandlere, hydraulikeksperter, tekniske oversættere, deltagere fra produktionsvirksomheder, bankverdenen, selvstændige og mange flere. Det skabte nogle gode samtaler med masser af perspektiver.

Jette og Bas, som begge er selvstændige, har selv rakt ud for at holde oplæg, fordi de oplever et stigende behov om emnet blandt virksomhederne.

De gav et ærligt og jordnært indblik i, hvordan de bruger LinkedIn strategisk, også uden at gå på kompromis med, hvem man er. De inkluderede blandt andet deltagerne ved at lægge ud med en ”LinkedIn-stå-leg”.

Og ja, selv som introvert og måske lidt selvkritisk nordjyde, kan du sagtens få LinkedIn til at arbejde for dig. Det blev understreget med konkrete råd og værktøjer, gode grin og ærlige refleksioner, som mange kunne spejle sig i.

Der blev spurgt, delt og netværket på kryds og tværs. Og det er netop det, vi ønsker med vores arrangementer – at vi samler erhvervet, deler forskellige erfaringer og får noget nyt ud af det sammen.

Tak til deltagerne, Jette og Bas for en formiddag fuld af indsigt og læring.

Sponsor: Nordjyske Bank