Med en voucher fra SMV:Grøn kan din virksomhed gå en grønnere fremtid i møde - både hvis din virksomhed er nybegynder, eller hvis din virksomhed allerede arbejder med den grønne omstilling. Puljen åbner for ansøgninger den 11. oktober 2021 og lukker den 7. november. 

Kontakt os, hvis du vil høre mere om SMV:Grøn
Thorbjørn Stenholm, erhvervskonsulent
T: 20 63 67 07 / M: thst@slet-dette.erhvervshusnord.dk  

Tilbuddene i SMV:Grøn deler sig i to vouchere: 

Voucher 1 for begyndere - Få 50.000 kr. til grøn omstilling af din forretning

Voucher 1 henvender sig til dig, der er en mindre virksomhed og ny inden for grøn omstilling, men som har en ide og et identificeret indsatsområde. 

Du kan enten få tilskud til rådgivning, investering eller kompetenceudvikling. 


Voucher 2 for erfarne - Få 150.000 kr. til grøn omstilling af din forretning.

Voucher 2 henvender sig til dig, der er en mere erfaren - og ofte en lidt større virksomhed - der allerede har en klar grøn plan​. 

Du kan enten kan få tilskud til rådgivning, investering eller kompetenceudvikling.

Rådgivningsforløb skal udmønte sig i en plan med konkrete anvisninger på realisering af det grønne forretningspotentiale og implementering​.