Webshop ERFA
Netværket er for virksomheder, der har en webshop som udgør dele eller hele deres forretning. Netværkets mødes til et månedligt morgenmøde. Her erfaringsudveksler de om alt fra valg af platform, logistik og leverandører til feedback på hinandens sider.
GDPR
Netværket mødes kvartalsvis for at sparre om persondataforordningen (GDPR), der stiller strenge krav til virksomhedernes håndtering af persondata for kunder, ansatte osv. Netværket drives i samarbejde med HjulmandKaptain, der som specialister på området giver kompetent sparring og vejledning på møderne.
KOMMA - Kommunikation & marketing
Netværket for kommunikations- og marketingansatte i medlemsvirksomheder. Mange sidder alene med opgaven i virksomheden, og her kan man sparre med andre inden for sit felt. Formålet er sparring og erfaringsudveksling om discipliner og nye tendenser inden for kommunikation og markedsføring.
Strandby Erhvervsnetværk
Strandby Erhvervsnetværk faciliteres af Erhvervshus Nord. Netværket er for erhvervsdrivende i Strandby, som ønsker at stå sammen om Strandbys udfordringer og muligheder, og man kan her møde andre lokale erhvervsdrivende.
Tekniske medarbejdere ved svømmehaller og vandlande
Netværket er åbent for tekniske medarbejdere ved svømmehaller, hoteller campingpladser og andre virksomheder med svømme-faciliteter. Netværket mødes en gang i kvartalet på skift hos hinanden for at udveksle erfaringer m.v.