Download invitation

Mindstep Care og Sydbank har hermed fornøjelsen af at invitere til foredrag med den tidl. skibsreder og erhvervsmand, Lars Juhl, der har brændt sit lys i begge ender og lidt i midten – samtidig. Og har betalt prisen for sine valg og prioriteringer i livet.

Både Mindstep Care og Sydbank ser vigtigheden af sunde medarbejdere der trives både på job og privat, hvis mål om fremgang skal opnås i fremtiden. Som 43 årig far til fire, og i sin livs bedste form, faldt Lars Juhl død om på stuegulvet med hjertestop – men blev genoplivet af hustruen. Senere samme aften, på Slagelse Sygehus, fik han endnu et hjertestop og en chance til med lidt hjælp fra dygtige læger, en pacemaker og måske de højere magter. I foredraget, ”Skakmat”, inviterer Lars Juhl med ind på skakbrættet og deler 3 markante træk fra sit liv med os med henholdsvis Bonden, Springeren og Kongen. Bonden står for den spæde begyndelse og handler om den lille brik med de store ambitioner. Springeren står for hurtig, højere og vildere og giver os et sjældent indblik i livet i overhalingsbanen. Kongen står for både storhed, fald og refleksion.

Det er en episk fortælling om erobringstugter, storhed og fald og om meningen med livet, forandringsledelse og mestringsstrategier både på det personlige- og forretningsmæssige plan. Og så er det bare en vild historie som de fleste travle mennesker kan spejle sig i og reflektere over.

Tid: onsdag d. 3. november kl. 15.00-17.15

Sted: Sydbank, Saltebakken 29, Frederikshavn

TILMELD DIG

Program:

Kl. 15.00-15.15: Kaffe og kage

Kl: 15.15-15.25: Velkommen ved Sydbank v/ Claus Starbæk

Kl. 15.25-15.40: Mindstep Care – sundhed i din virk-somhed v/Søren Dige

Kl. 15.40-17.05: Foredrag v/ Lars Juhl