Energieffektive grønne færger

Energieffektive grønne færger

Energieffektive grønne færger er et Interreg KASK forprojekt, der skal lede frem til et skandinavisk hovedprojekt om fremtidens energieffektive og miljøvenlige skibsbygning i kulfiberkomposit. Det kan bringe Danmark i front som nybygningsnation af miljøvenlige færger.

Vi har i Skandinavien mulighed for at tage det teknologiske førerskab inden for området og bringe regionen tilbage på verdenskortet som førende indenfor fremtidens grønne skibsbygning. Det vil bidrage til at skabe nye grønne arbejdspladser i vores region og kommune. Potentialet er rigtig stort – alene herhjemme findes der cirka 45 indenrigsfærger, som i gennemsnit er over 30 år gamle og derfor står overfor en snarlig udskiftning.

Forprojektet har til formål via virksomhedsinterview og analyser at kortlægge det overordnede markedspotentiale i Skandinavien for denne type færger. Derudover at identificere tekniske problemstillinger og barrierer - samt hvilke løsningsmodeller og projekter, der arbejder med at fremme teknologien yderligere. Endelig skal forprojektet identificere de fremtidige behov i værftsindustrien og færgerederierne, således at relevant uddannelse og kompetenceudvikling kan formes og forberedes til bedst muligt at understøtte vækstpotentialet på HR-siden.

Partnere
Erhvervshus Nord, MARCOD og SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut

Projektperiode
1/11/2013 -  30/9/2014

Finansiering
Interreg KASK: 230.850 kr.
Fonden Kattegat Siloen: 130.850 kr.
Initiativforum For Erhverv: 100.000 kr.

  

Tilmeld vores nyhedsbrev