Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »


Nyhedsbrev nr. 4 den 6. februar 2015

Gripa er årets første vækstiværksætter

De to iværksættere Mads Pedersen og Rene Nørgaard fik officielt først deres CVR-nummer til Gripa i starten af januar, men har allerede fået designbeskyttelse på deres hurtigskift-system til robotter i fødevareindustrien. De har med hjælp fra Erhvervshus Nord kunnet udvikle virksomheden, mens Mads Pedersen var tilknyttet etableringsordningen for iværksættere, og virksomheden er nu godkendt til et program for særligt perspektivrige iværksættere.

Læs historien om Gripa her

Årets anden vækstiværksætter er PsychCon i Skagen



Renoveringsopgaver for Flådestationen

Flådestation Frederikshavn udbyder reparations- og vedligeholdelsesopgaver på inspektionsskibene Vædderen og Hvidbjørnen, som skal tilpasses Forsvarets nye Seahawk helikopter.

Første opgave på Vædderen har start 27. juli og 21 uger frem. Opgaverne på Hvidbjørnen er fastsat til starten af 2016 og 21 uger frem. Endnu to skibe skal muligvis gennem samme opgradering.  Skulle alle fire skibe blive udbudt, er der opgaver for omkring 160 til 180 millioner kroner.

Læs mere her

Du kan også kontakte vores erhvervskonsulent Per Frank Hansen på telefon 24 29 43 30




Mange ville høre om Coolshop og Danish Crown

Over 110 mennesker var mødt op til Sæby Erhvervsforenings arrangement for at høre sæbydreng Jacob Risgaard fortælle om succesen med Coolshop.com, mens chefanalytiker Karl Christian Møller fortalte om udfordringerne i Danish Crown og slagteriet i Sæby.

Læs mere her



Årets generalforsamlinger - sæt kryds i kalenderen

Sæt allerede nu kryds i kalenderen til årets generalforsamlinger i de tre erhvervsforeninger. Indkaldelse med dagsorden og tidsplan følger.

11. marts - Sæby Erhvervsforening
Afholdes på Danish Crown slagteriet, der er kommunens største arbejdsplads med omkring 770 ansatte, med rundvisning og indlæg af fabrikschefen.

16. marts - Frederikshavn Erhvervsforening
Afholdes på 9. sal i Kattegat Siloen og med et spændende indlæg af Peter Kreiner, der er direktør for NOMA. Siden 2009 har Peter Kreiner desuden været direktør for den selvejende institution Nordic Food Lab.

19. marts - Skagen Erhvervsforening
Afholdes på Launis Fiskekonserves i Aalbæk, der har mere end 50 års erfaring indenfor forædling af fisk, og med indlæg af Ditte Nielsen.



Prisregn i Frederikshavn Kommune

Integrationsrådet har valgt at genoptage kutymen med at uddele en lokal integrationspris. Integrationsprisen uddeles samtidig med uddelingen af Godt Gået Prisen, Sundhedsprisen og Frivillighedsprisen.

Læs mere her



Nye medlemmer

Siden sidst har vi kunnet byde velkommen til:

SK Trading I/S
Dansk forhandler af QimiQ produkter, som holder til i Sæby.

KM Fish Machinery
KM Fish Machinery i Dybvad er en af ​​de førende leverandører af komplette reje- og fiske-håndteringssystemer til installation om bord på fisketrawlere og i landbaserede fabrikker.



De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord




Erhvervshus Nord

Silovej 8, 1 sal · 9900 Frederikshavn · Telefon: +45 92 26 26 26
Mail: info@erhvervshusnord.dk · Web: www.erhvervshusnord.dk

Linkedin:  Følg os · Facebook Følg os ·  Nyhedsbrev: Tilmeld en kollega



Afmeld dig vores nyhedsbrev