Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »

Opførelsen af Det Grønne Hus!

Frederikshavn Erhvervsråd inviterer hermed alle interesserede til informationsmøde om opførelsen af Det Grønne Hus samt drøftelse af andre erhvervsprojekter indenfor vedvarende energi!

Som baggrund for mødet afholdte vi den 11. marts en workshop med titlen ”Kan din virksomhed få en forretning ud af Energibyen Frederikshavn?”

Et stort antal virksomheder deltog, og det kom der mange gode idéer ud af. Derfor etablerer vi nu en netværksgruppe, som primært vil beskæftige sig med vedvarende energi i bygninger. Første hovedprojekt er en af de mest nyskabende og spændende idéer, der blev skabt på workshoppen - opførelsen af Det Grønne Hus i Frederikshavn Kommune!

Her er visionen at skabe et udstillingshus, gerne beboet, hvor flest mulige løsninger indenfor vedvarende energi og energibesparelser bliver etableret som en naturlig del af fremtidens huse – det kunne f.eks. være jordvarme, solceller, energivinduer, isolering, lavenergibelysning, vandbesparende VVS osv.

Huset skal etableres af et konsortium af samarbejdende virksomheder, hver med ekspertise indenfor deres felt af vedvarende energi og energibesparende foranstaltninger – og det er visionen, at dette hus skal være et fantastisk udstillingsvindue både for Energibyen Frederikshavn – men også for de deltagende virksomheder!

Senere er det tanken, at huset skal være det første i et kvarter af grønne huse – og siden skal idéen sælges til andre kommuner og regioner over hele landet!

Program:

  • Velkomst
  • Kort præsentationsrunde
  • Det Grønne Hus – idéer og debat
  • Forslag fra mødedeltagerne til andre erhvervsprojekter indenfor vedvarende energi
  • Information om studietur til Tyskland for at se fremtidens 0-energi/Passiv huse

Tid: Onsdag den 29. april kl. 16.00-18.00.
Sted: Frederikshavn, Kattegat Siloen, stuen, lokale K2.
Tilmelding til: tilmeld@frederikshavn.dk eller på telefon 9845 8000.
Tilmelding senest: Mandag den 27. april



De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord




Erhvervshus Nord

Silovej 8, 1 sal · 9900 Frederikshavn · Telefon: +45 92 26 26 26
Mail: info@erhvervshusnord.dk · Web: www.erhvervshusnord.dk

Linkedin:  Følg os · Facebook Følg os ·  Nyhedsbrev: Tilmeld en kollega



Afmeld dig vores nyhedsbrev