Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »


8,7 millioner til lokalt kulfiberfærgeprojekt

Erhvervshus Nord har sammen med MARCOD, Danish Yachts og Mors-Thy Færgefart I/S fået 8,7 millioner kroner fra den maritime omstillingspulje til at bygge Danmarks første CO2-neutrale færge.

Projektet kan gøre Danmark til nybygningsnation for moderne, grønne færger, der kan skabe vækst og arbejdspladser lokalt og i Det Blå Danmark.

Læs hele nyheden her

 


Erhvervshus Nord får 1,5 million til norgesprojekt

Erhvervshus Nord er projektleder på et nyt norgesprojekt, der netop har fået 1,5 millioner kroner i støtte fra Vækstforum.

Projektet skal øge de nordjyske virksomheders eksport til Norge særligt inden for den industrielle sektor. Det sker gennem ansættelsen af en konsulent, der skal afdække de norske virksomheders efterspørgsel efter underleverandører ved at besøge omkring 90 norske virksomheder og erhvervsaktører. Samtidig skal konsulenten drive et netværk for lokale underleverandører, der gerne vil ind på det norske marked.

Vi melder ud med yderligere oplysninger om projektet og netværket efter sommerferien.

Læs hele pressemeddelelsen om projektet her


Få en maskinmesterstuderende eller faglært i praktik

En praktikaftale med en maskinmesterstuderende eller uddannelsesaftale med en faglært kan være med til at give nye ressourcer i din virksomhed. Samtidig bidrager du til at uddanne den rigtige arbejdskraft, som vi lokalt får hårdt brug for i fremtiden.

Læs mere om at tage en maskinmesterstuderende i praktik

Læs mere om at tage en faglært i praktik


Konference 5.-7. august: CLEANTECH AT SEA

Få indsigt i forretningsmulighederne i forhold til de stigende miljøkrav til skibsfarten og netværk med andre folk fra den maritime branche ved den maritime tredages-konference CLEANTECH AT SEA i Frederikshavn den 5.-7. august.

Konferencen fokuserer på grøn skibsfart og de fremtidige forretningsmuligheder i forhold til at mindske forurening og udslip i luften og i vandet. Der vil også være et indlæg fra Danske Maritime, der fortæller om den seneste udvikling i IMO i forhold til lovgivning om ballastvand og NOx.  

Læs invitationen her


Åbent hus på Flådestationen

Lørdag den 22. juni kan du komme til Åbent Hus hos Flådestation Frederikshavn. Der vil være forskellige rundvisninger og mulighed for at få et indblik i arbejdet på flådestationen, der er kommunens største arbejdsplads.  

Se programmet for dagen her



De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord




Erhvervshus Nord

Silovej 8, 1 sal · 9900 Frederikshavn · Telefon: +45 92 26 26 26
Mail: info@erhvervshusnord.dk · Web: www.erhvervshusnord.dk

Linkedin:  Følg os · Facebook Følg os ·  Nyhedsbrev: Tilmeld en kollega



Afmeld dig vores nyhedsbrev