Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »

Kære medlem af Frederikshavn, Skagen og Sæby Erhvervsforeninger

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvad der rører sig i erhvervslivet i Frederikshavn Kommune, samt om nogle af de mange spændende arrangementer, Frederikshavn Erhvervsråd afholder i den nærmeste fremtid. Temaet i nyhedsbrevet er derudover innovation og iværksætteri, hvor vi for øjeblikket har flere spændende nyheder.  

Du kan bl.a. læse om:

  • Innovationsklassen
  • Start2Work
  • Frederikshavn Version 2,0
  • Torvedage på Kirkepladsen
  • Women in Business’ vækstsamling i Norge

God læselyst!

Frederikshavn d. 24. november 2010

Med venlig hilsen

Jørgen Ove Jensen
Erhvervsdirektør

3. november 2010 var 155 personer samlet på Frederikshavn Handelsskole til 2. fase af Frederikshavn Version 2.0.

FRH 2.0 er en proces og et netværksprojekt, der skal skabe ny udvikling i Frederikshavn. Det er handels-, turisme- og erhvervslivet i Frederikshavn, der sammen med kommunen har startet en proces med det mål at inspirere til nye tiltag, som kan skabe ny udvikling og tro på fremtiden i Frederikshavn.

Maritim konference – Du kan lige nå det!

Onsdag d. 1. december afholdes der kick-off konference på det skandinaviske maritime projekt Markis (Maritimt Innovations og Kompetencesamarbejde). Konferencen finder sted i Kattegatsiloen, Silovej 8 i Frederikshavn.

Start2work

Frederikshavn Erhvervsråd har nu for 4. gang afholdt Start2work i samarbejde med Børne- og kulturforvaltningen. I år var der opslået 150 jobs, som de unge kunne vælge imellem. Dette var til stor gavn for eleverne, som viste stor interesse for virksomhederne.

Tirsdag d. 26. oktober 2010 blev Start2work afholdt for 4. gang på Frederikshavn Gymnasium. Start2work er et samarbejde mellem Frederikshavn Erhvervsråd og Børne- og kulturforvaltningen.

Elever på Frederikshavn Handelsskole opfinder innovative produkter!

Tæt samarbejde mellem Frederikshavn Erhvervsråd og Frederikshavn Handelsskole gavner eleverne på studieretningen iværksætteri på Frederikshavn Handelsskole, idet eleverne modtager vejledning af Frederikshavn Erhvervsråds iværksætterrådgiver, som til daglig rådgiver iværksættere. Formålet hermed er at ruste eleverne til det Nordjyske mesterskab og DM, som afholdes af Young Enterprise.    

Ny bestyrelsesformand for Young Enterprise Danmark

Claus Aune fra Frederikshavn Erhvervsråd er blevet valgt som bestyrelsesformand for Young Enterprise Danmark. Frederikshavn Erhvervsråd ønsker at arbejde mere med entreprenørskab generelt for at skabe en kultur, der fremmer den entreprenante tankegang i Frederikshavn kommune. Young Enterprise arbejder ligeledes inden for dette område, i form af at fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri. Derfor er vi i Frederikshavn Erhvervsråd meget glade for, at Claus Aune er blevet valgt som bestyrelsesformand i Young Enterprise.

Women in Business og godt købmandsskab

Temaet på den 5. Vækstsamling i Women in Business var i sidste uge ”Godt købmandsskab”. 

Vækstsamlingen fandt sted i Lyngørporten i Norge, og godt 50 deltagere var med fra virksomheder, erhvervsservice, erhvervsfremme og forskning fra Norge, Sverige og Danmark.

Torvedage på Kirkepladsen med gode råvarer fra lokalområdet

Der er stor tilfredshed blandt initiativtagerne til Torvedage på Kirkepladsen efter de 3 første lørdage. Det er lykkedes at skabe en stemning og et udbud af gode råvarer, som frederikshavnerne har taget godt imod. De sidste to lørdage har vejret været rigtig efterårsagtig med regn og blæst og på trods af det, har kunderne fundet frem til Kirkepladsen. Der har været skiftende besøg af dygtige kokke, som har præsenteret smagsprøver på f.eks. fiskesuppe og givet kunderne et råd med på vejen.  

Falder det praktiske omkring husene på plads, vil vi også holde Torvedage på Kirkepladsen de 2 første lørdage i december. Herefter vil vi evaluere på projektet og håber at være klar igen, når de værste vintermåneder er overstået, udtaler Karen Bagge-Nielsen, som er initiativtager til Netværket Morgenfruerne.

TORDENSKJOLDS BY skal op at stå nu.

Invitation til en oplysende decemberaften i Det Musiske Hus.

  8. december 2010 kl. 19.00.

Her vil forenede kræfter i Tordenskiolds-projektet, i levende billeder samt gennem flere indlæg, udfolde helhedsbilledet TORDENSKIOLDS BY. Aftenen suppleres med levende optræden anno 1717.

Husk: Du kan stadig nå at indstille en virksomhed til Virksomhedspris 2010!

Som fortalt i vores nyhedsbrev i september, uddeler det lokale beskæftigelsesråd en virksomhedspris på kr. 25.000,- til en virksomhed fra Frederikshavn eller Læsø Kommune.

Indstillingen skal ske senest d. 30. november 2010, og prisen overrækkes fredag d. 10. december 2010, kl. 12-14.

Ønsker du udvikling og vækst?

Kontakt InnovationsAgenterne og få lavet et gratis innovationstjek af din virksomhed.

Center for InnovationsAgenter består af de ni danske GTS'er og er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.



De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord




Erhvervshus Nord

Silovej 8, 1 sal · 9900 Frederikshavn · Telefon: +45 92 26 26 26
Mail: info@erhvervshusnord.dk · Web: www.erhvervshusnord.dk

Linkedin:  Følg os · Facebook Følg os ·  Nyhedsbrev: Tilmeld en kollega



Afmeld dig vores nyhedsbrev