Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »

 

JOBMESSE PÅ VESTAS SKAGEN - TORSDAG DEN 27. JANUAR 2011

Den 26. oktober 2010 meddelte Vestas koncernen, at den vil lukke en del af sine fabrikker i Danmark herunder fabrikken i Skagen med 130 ansatte. Med udgangen af januar 2011 effektiviseres fyringerne af medarbejderne på Vestas Machining i Skagen.

Frederikshavn Erhvervsråd og Vestas Skagen arrangerer derfor en Jobmesse på Vestas Machining i Skagen, Buttervej 60 -

Torsdag den 27. januar fra kl. 13.00-16.00

Her vil der være mulighed for at matchmake med medarbejderne, som kompetencemæssigt spænder fra ingeniører, elektrikere, mekanikere, skibsmontører, smede, maskinarbejdere m.v med hovedvægten indenfor metal området.

Matchmaking er tænkt som en mulighed for at få en uformel snak og starte en dialog mellem eventuelle fremtidige arbejdstagere og medarbejdere.

Har I eller forventer I at få brug for arbejdskraft nu eller indenfor det kommende år, så vil vi gerne indbyde Jer til at deltage i Jobmessen. Hvert deltagende firma får et bord og stole stillet til rådighed ligesom der vil være mulighed for at medbringe rolls-ups og brochurer.

Vi håber, at det kunne have Jeres interesse at deltage og vil gerne bede om en tilbagemelding fra Jer senest fredag den 14. januar på tlf. 98 45 80 08 eller på firj@frederikshavn.dk.

Vi vil også tillade os at følge op på denne invitation telefonisk.

Med venlig hilsen

 

Jørgen Ove Jensen

Per Sørensen

Erhvervsdirektør

Fabrikschef

Frederikshavn Erhvervsråd

Vestas Machining

 

 



De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord




Erhvervshus Nord

Silovej 8, 1 sal · 9900 Frederikshavn · Telefon: +45 92 26 26 26
Mail: info@erhvervshusnord.dk · Web: www.erhvervshusnord.dk

Linkedin:  Følg os · Facebook Følg os ·  Nyhedsbrev: Tilmeld en kollega



Afmeld dig vores nyhedsbrev