Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »


Nyhedsbrev nr. 10 den 24. marts 2017

Generalforsamling i Frederikshavn Erhvervsforening med veloplagt foredrag af Peter Bredsdorff-Larsen

De bedste resultater bliver skabt med toppræstationer i dagligdagen. Det var et af hovedbudskaberne fra cheftræner i Bjerringbro-Silkeborg håndboldklub Peter Bredsdorff-Larsen, der i går holdt et veloplagt og inspirerende foredrag ved Frederikshavn Erhvervsforenings generalforsamling. 

Til generalforsamlingen var der også valg til bestyrelsen. På valg var formand Karl Erik Slynge fra Trigon, adm. direktør på Frederikshavn Havn Mikkel Seedorff Sørensen og Torben Carlsen fra Murerfirmaet Henrik Carlsen. Alle tre blev genvalgt. 

Læs mere her 




Marie fik hjælp til opstarten af sin fysioterapiklinik

40-årige Marie Møller Hansen fra Frederikshavn starter pr 1.april egen fysioterapiklinik i Sæby, hvor hun får et samarbejde med Kiropraktisk Klinik i samme bygning. Hun har fået sparring om opstarten af sin nye klinik hos Erhvervshus Nord.

  - Jeg har fået super hjælp hos Erhvervshus Nord. Da jeg havde fået idéen, ville jeg bare gerne i gang, men hvordan kommer man lige det? Der har Tanja (iværksætterkonsulent, red.) været super god til at skabe en vej for mig og hjulpet med at få lavet en konkret handlingsplan, siger Marie Møller Hansen.

Læs mere her 




4.april: Få gode råd til virksomhedens it-sikkerhed

Få gode råd til jeres virksomheds it-sikkerhed og undgå at blive det næste offer for it-kriminalitet. Johnny Vestergaard fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og Christian Kærsgaard fra Mariendal IT vil komme med tips til, hvordan I forbedrer jeres it-sikkerhed i virksomheden ved vores infomøde den 4. april.

Læs mere og tilmeld dig 




Campforløb: Optimering af din virksomheds kapital- og risikostyring

Lær en enkel, metodisk og effektiv tilgang til kapital- og risikostyring. Ikke bare for at undgå fejl, men først og fremmest for at skabe fælles overblik og en optimal anvendelse af ressourcer og kompetencer i virksomheden. Det skaber vækst. Vækstcampen retter sig primært mod ejere, direktører, økonomi- og kvalitetschefer. Forløbet består af fire dages seminarer i april og maj måned fra kl. 12.00 - 18.00.

Læs mere her 




Vi laver dit ATA Carnet - nu også til Kasakhstan

Du kan hos os få lavet ATA Carnet på vegne af Håndværksrådet. ATA Carnet gør det let at få vareprøver og udstyr fx i forbindelse med messer og varedemonstrationer midlertidligt over grænserne told- og afgiftsfrit i mere end 70 lande uden for EU.  Kasakhstan er nu også kommet på listen over lande. 

Læs mere her 



Medlem til medlem

Inspirationsdag med Bureau Veritas 
Den 4. maj afholder Bureau Veritas en gratis inspirationsdag i Kattegat Siloen, hvor du kan høre spændende oplæg inden for mange forskellige områder. Inspirationsdagen er ideel for virksomheder, der overvejer certificering samt virksomheder, der er certificeret, men har fået nye medarbejdere, som skal arbejde med/ have indsigt i disse systemer.

Læs mere her



De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord




Erhvervshus Nord

Silovej 8, 1 sal · 9900 Frederikshavn · Telefon: +45 92 26 26 26
Mail: info@erhvervshusnord.dk · Web: www.erhvervshusnord.dk

Linkedin:  Følg os · Facebook Følg os ·  Nyhedsbrev: Tilmeld en kollega



Afmeld dig vores nyhedsbrev