Ser denne e-mail ikke rigtig ud i dit mailprogram? Klik her for at se den online »


Nyhedsbrev nr. 12 den 14. april 2016

Eksportforberedelsestur til Nordtyskland

Sammen med Væksthus Nordjylland inviterer vi til netværkstur til Nordtyskland for virksomheder, der ønsker at etablere kontakt til tyske virksomheder og samarbejdspartnere. Målet med turen er at bidrage med læring og input, så du som virksomhed har bedre forudsætninger for at udarbejde eller finpudse jeres go-to-market- strategi- og vækstplan.

Eksportturene finder sted den 24. - 25 maj og 20. - 22. juni.

Læs mere her




Klumme: Sådan skaber vi vækst i udkantsområder

I tirsdags havde erhvervsdirektør Niels Bay Christensen en klumme i Nordjyskes erhvervstillæg. Han mener, at hvis vi kan skabe flere jobs end vores egen lokalbefolkning kan besætte, så kan udenlandsk arbejdskraft blive en vækstdriver og vende faldende befolkningstal i yderområder til befolkningstilvækst.

Læs klummen her




Online tilstedeværelse (modul 1)

Tirsdag den 3. maj starter det første af vores fem kursusmoduler om online tilstedeværelse. Det første modul handler om CMS, opbygning af hjemmeside og Google My Business.

Tilmeld dig her




Foredrag med professor Lene Tanggaard

Den 2. juni inviterer vi til et inspirerende foredrag med forfatter, foredragsholder og professor for pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet Lene Tanggaard. Med afsæt i den anmelderroste bog "Lær! Effektiv talentudvikling og innovation" vil hun give inspiration til, hvordan virksomheder og organisationer sikrer innovation og kreativitet ved hjælp af mesterlære.

Læs mere




Business Angel Årsmøde 2016: Skal din virksomhed på scenen foran 100 risikovillige investorer?

Torsdag den 26. maj mødes 100 investorer fra hele Danmark til Business Angel Årsmøde i Odense. Der søges lige nu ambitiøse vækstvirksomheder til at præsentere på mødet. Indikér din interesse for at høre mere. Det tager 1 minut via dette link

På årsmødet kan du bl.a. møde Lars Seier Christensen, Shomit Ghose fra Silicon Valley-baserede Onset Ventures, deltage i investorskolen, overvære kåringen af "Årets Business Angel 2016" og meget andet.



Nye medlemmer

Siden sidst har vi kunnet byde velkommen til ét nyt medlem i Frederikshavn Erhvervsforening:

GAARDBOE
Socialrådgiver Helle Gaardboe tilbyder rådgivning og støtte i forhold til ansatte. Hun medvirker fx til: at afholde udviklende samtaler, både almindelige medarbejderudviklingssamtaler og sygeopfølgningssamtaler, at fastholde gode medarbejdere i virksomheden samt at tilføre ny viden og innovation, på baggrund af erfaring, kendskab og ønske om positiv udvikling.



De tre erhvervsforeninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord




Erhvervshus Nord

Silovej 8, 1 sal · 9900 Frederikshavn · Telefon: +45 92 26 26 26
Mail: info@erhvervshusnord.dk · Web: www.erhvervshusnord.dk

Linkedin:  Følg os · Facebook Følg os ·  Nyhedsbrev: Tilmeld en kollega



Afmeld dig vores nyhedsbrev