Anne Sofie Espersen med i Mads og erhvervspanelet

Anne Sofie Espersen med i Mads og erhvervspanelet

23 aug 2018

Skuespillerinde Anne Sofie Espersen slutter sig til Peter Bredsdorff-Larsen, når hun 13. september gæster årets Erhvervs-get-together, som paneldeltager i Mads og erhvervspanelet.   

Det er i forvejen annonceret, at cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen er en del af panelet. Nu løfter erhvervsforeningerne sløret for, at den prisnominerede skuespillerinde og Norskov-erhvervskvinde Anne Sofie Espersen har en plads i panelet.

-   Vi er fokuseret på, at de tre personligheder i panelet repræsenterer forskellige perspektiver til de dilemmaer, som erhvervet står i. Dette for at sikre, at vi får en nuanceret debat med svar og kommentarer, der overrasker og giver stof til eftertanke. Med en baggrund som skuespiller og en stærk portefølje fra en krævende branche, kan Anne Sofie Espersen bidrage med en anden vinkel på erhvervsdilemmaerne end en repræsentant fra det ”traditionelle” erhverv. Derfor glæder vi os over at kunne byde Anne Sofie velkommen i panelet, siger Kim Müller, Formand for Sæby Erhvervsforening.

45-årige Anne Sofie Espersen er født og opvokset i Hirtshals, uddannet skuespiller og har medvirket i en bred vifte af teaterforestillinger, bl.a. musicalen 'Den eneste ene' og ‘Cabaret', teaterforestillingen 'Nick Cave' og 'Et dukkehjem'. Ligesom hun har medvirket i store danske film og serier som ’Klassefesten’, ’Klovn’, ’Forbrydelsen’ og ’Frit fald’. Anne Sofie Espersen er ikke mindst kendt for sin rolle i den populære TV2-dramaserie Norskov optaget i Frederikshavn, hvor hun spillede erhvervskvinden og borgmesterfruen Jackie Noack. Netop nu er Anne Sofie Espersen aktuel med foredraget ’Når du falder, så rejs dig igen’.

Den populære radiovært Mads Steffensen styrer på sin kendte facon debatten i erhvervspanelet.

Det er Skagen Erhvervsforening, Sæby Erhvervsforening og Frederikshavn Erhvervsforening, der inviterer til Erhvervs-Get-Together. Foreningerne driver i fællesskab Erhvervshus Nord. Der er pt. omkring 400 tilmeldte.

TILMELD DIG HER

 

 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få nyheder om relevante arrangementer og muligheder for din virksomhed direkte i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde nedenstående formular.


Er du allerede tilmeldt, men ønsker at redigere eller slette din tilmelding, skal du klikke her.