GDPR netværk

Netværk for GDPR-ansvarlige

Den nye persondataforordning fra EU (GDPR) har stor betydning for virksomheders håndtering af persondata. Dette netværk er for dig, som er ansvarlig for håndteringen af persondataforordningen i din virksomhed.

I netværket kan du sparre med ligesindede om håndtering af reglerne i persondataforordningen, og I kan rådføre jer med specialister på området. Netværket henvender sig til dig, der er med til at sikre, at persondataforordningen overholdes i virksomheden/hos myndigheden.

Et netværk med GDPR i fokus
Siden persondataforordningens regler begyndte at finde anvendelse den 25. maj 2018 har mange arbejdet hårdt på at implementere forordningen, udforme persondatapolitikker, sletteprocedurer og informationssikkerhedspolitikkerne - og nu hvor de nye regler er en realitet, ser vi, at der ofte kan opstå spørgsmål i forhold til håndtering af reglerne i praksis. Dette netværk er derfor en mulighed for at holde sig ajour med ny praksis og fortolkning af reglerne.

Som medlem får du:

• Nyeste viden om håndtering af persondatareglerne

• Specialisters råd og vejledning

• Kompetent sparring på konkrete GDPR-udfordringer

Sådan bliver du medlem
Som medlem af Skagen Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening eller Sæby Erhvervsforening har du mulighed for at deltage gratis i dette netværk, som er et samarbejde mellem foreningernes driftorganisation Erhvervshus Nord og HjulmandKaptain.

HjulmandKaptain står for det faglige indhold, og Erhvervshus Nord står for facilitering af netværket.

INTERESSERET?

Kontakt Tanja Jørgensen, Erhvervshus Nord, T: 2112 9915, M: tajo(at)erhvervshusnord.dk 

 

 

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få nyheder om relevante arrangementer og muligheder for din virksomhed direkte i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde nedenstående formular.


Er du allerede tilmeldt, men ønsker at redigere eller slette din tilmelding, skal du klikke her.