Virksomhedsudvikling - rådgivning og sparring af virksomheder i Frederikshavn Kommune

Virksomhedsudvikling

Find nye veje til vækst og udvikling ved at benytte dig af Erhvervshus Nords tilbud om uvildig rådgivning og sparring med fokus på lige netop din virksomheds muligheder. 

Ikke to virksomheder er ens, og vi  har altid fokus på at finde den optimale løsning, som passer til netop din virksomhed. Vi er ikke bange for at tænke stort og går gerne nye veje for at tilpasse vores rådgivning og løsninger til jeres behov.  Vi involverer os på det niveau, du ønsker, og følger altid processen til dørs. Vores konsulenter har naturligvis tavshedspligt om den indsigt, de opnår i din virksomhed.

Erhvervshus Nords rådgivning kan generelt beskrives i fire faser, som kan variere i tid efter virksomhedens behov.

Behovsafklaring:
Vi får en indsigt i din virksomhed, og sammen med dig identificerer vi virksomhedens udviklingsbehov og største potentialer for vækst.

Handlingsplan:
På baggrund af behovsafklaringen hjælper vi gerne med at udarbejde en konkret handlingsplan for virksomheden med forskellige løsninger på de udfordringer og behov, som vi har fundet frem til.

Opgaveløsning og screening af konsulenter:
Giver handlingsplanen anledning til opgaver, som I ønsker private rådgivere til at løse, deltager vi gerne i screeningsprocessen og arbejdet med at finde kandidater til at løse opgaven. Vi kan fx hjælpe med at lave en projektbeskrivelse og sidder også gerne med ved samtaler med de konsulenter, som byder på opgaven.  

Fundraising og finansiering:
Giver opgaven mulighed for ekstern finansiering, har vores konsulenter et indgående kendskab til aktuelle støtteordninger og finansieringsmuligheder. Vi har stor erfaring med mulighederne i det nordjyske erhvervsfremmesystem, og vi hjælper gerne med at skrive en korrekt ansøgning til virksomhedens udviklingsprojekter.

 

KontaktBliv medlem

Vi rådgiver om:

Organisationsudvikling
Strategi, forretningsudvikling, projekter, ejerskifte, generationsskifte, netværk, etablering af professionel bestyrelse, investering

Kompetenceudvikling
HR herunder medarbejderudvikling, lederudvikling, rekruttering

Økonomi og finansiering
Budget og regnskab, finansiering, økonomistyring, fundraising til udviklingsprojekter

Salg og afsætning
Eksport, import, salg, markedsføring, sourcing

Etablering af virksomhed
Iværksætteri, knopskydning, etablering af afdeling

Tilmeld vores nyhedsbrev

Få nyheder om relevante arrangementer og muligheder for din virksomhed direkte i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde nedenstående formular.

Er du allerede tilmeldt, men ønsker at redigere eller slette din tilmelding, skal du klikke her.